Nøddefri Skole - rimeligt eller ej?

Mit ene barn går i folkeskolen i indskolingen og forleden tikkede der en besked ind i Aula om at skolen fremover vil være nøddefri. Grundet en håndfuld børn med alvorlig nøddeallergi har skolen “i samråd med de pågældende forældre” besluttet, at skolen fremover skal være nøddefri. Skolen har på nuværende tidspunkt kun klasser op til 4. klassetrin med op til 6 klasser pr klassetrin, men vil på sigt blive een af landets største folkeskoler.

Jeg har det mildt sagt stramt med den udmelding af flere årsager: 1. Jeg synes ikke det er en beslutning, som skolen bør tage uden at tage det op med alle berørte forældre dvs hele skolen for hvor går grænsen så for hvad der kan indføres over natten? Jeg kan dog desværre ikke finde frem til reel lovgivning der peger i den ene eller anden retning mht skolens selvbestemmelse.

  1. Jeg synes det er et ret radikalt indgreb i mange menneskers muligheder for sund kost at forbyde en ernæringsmæssigt god madvare af hensyn til <5 børn ud af +200 børn.

  2. Jeg er med på at nøddeallergi kan være meget alvorligt, men mener ikke at et sådant tiltag er andet end symbolpolitik og ikke har nogen reel effekt i hverdagen, hvor de pågældende børn, forældre og lærere alligevel skal være mega agtpågivende. Det ville måske give mening at man blev enige på klasseniveau (med tryk på enige), men skoleniveau synes jeg er at overdrive…

Hvad er dommen fra Danmark - Er nøddefri skole hot eller snot?

Og er der mon nogen som ved mere om den lovgivningsmæssige baggrund?