Netsvindel, hvordan?
De har på det seneste været en del skriveri om netsvindel, men jeg undrer mig en del over hvordan det egentlig foregår. F.eks. står der idag i EB:
'Netsvindlerne er blevet ekstremt dygtige. I det her tilfælde blev jeg (Uffe Elbæk) henvist til en hjemmeside, som var én til én som den originale punktum.dk-hjemmeside. Og jeg ville betale min årlige domæneregning på 125 kroner, hvorefter de snuppede små 7000 kroner,' lyder det fra den tidligere politiker.
Hvordan kan det helt præcis ske? Hvordan kan nogen "snuppe" 1000vis af kroner fra en privat konto uden at man selv godkender det? Jeg mener der er vel ikke nok at svindlerne kender reg. og kontonummer?
Jeg har selv lige skiftet elselskab og de beder mig indtaste reg og kontonummer i deres systen, så jeg kan få 400,- tilbage, som jeg har betalt aconto. Kunne man tænke sig at en uærlig virksomhed, i stedet for at give mig penge tilbage, tømte kontoen i stedet?